Bisættelse uden ceremoni

En bisættelse uden ceremoni er et stille og respektfuldt farvel, hvor afdøde bringes direkte til krematoriet uden en religiøs eller borgerlig handling. En løsning for dig, der ønsker enkelhed og ro – til en lav pris.

Hvad er en bisættelse uden ceremoni?

En bisættelse uden ceremoni – også kaldet en bisættelse uden handling – er en stille og diskret afsked, hvor man fravælger den traditionelle højtidelighed i kirke eller kapel. Der er ingen salmer, præst eller taler. I stedet sørger vi for, at afdøde bliver hentet, lagt i kiste og kørt direkte til krematoriet.

Senere kan urnen med asken blive nedsat på en kirkegård, en skovbegravelsesplads eller asken kan spredes over havet, hvis det var afdødes ønske.

Hvorfor vælge en bisættelse uden handling?

Der kan være mange grunde til at vælge en bisættelse uden ceremoni:

  • Afdødes ønske – nogle har allerede i livet udtrykt et ønske om en enkel afsked uden ceremoni.
  • Privat og fredelig afsked – ikke alle ønsker en større højtidelighed. Nogle pårørende foretrækker en mere stille og personlig løsning.
  • Praktiske hensyn – hvis familien bor langt væk eller ikke har mulighed for at samles, kan det være en nemmere løsning.
  • Økonomi – en bisættelse uden ceremoni er typisk billigere, da man undgår udgifter til lokaler, blomster, annoncer og flere rustvognskørsler. Læs mere om priser på bisættelse her.

Sådan foregår en bisættelse uden ceremoni

Hos BedreBegravelse er hele forløbet trygt og enkelt – og foregår online eller via telefon:

  1. Samtale med bedemanden: Du starter med at tale med en af vores kyndige bedemænd, der guider dig trygt gennem hele forløbet.
  2. Håndtering af papirarbejde: Bedemanden indhenter dødsattest, anmelder dødsfaldet til myndighederne og bestiller kremering.
  3. Rustvognskørsel til krematoriet: Afdøde iklædes det tøj, som familien har valgt, lægges i kiste og køres i rustvogn til krematoriet.
  4. Urnenedsættelse eller askespredning: Når asken er klar, kan urnen nedsættes på en kirkegård eller spredes over havet – afhængigt af afdødes ønske.

Det hele foregår med respekt og omsorg – men uden ceremoni og gæster.

Rustvognskørsel til krematoriet

Hvad koster en bisættelse uden ceremoni?

En af de store fordele ved en bisættelse uden handling er den lave pris. Hos BedreBegravelse er det muligt at få en bisættelse uden handling fra 9.555 kr., afhængigt af de praktiske forhold. Prisen dækker:

  • Håndtering af papirarbejde frem til Skifteretten​
  • Basiskiste og ilægning og påklædning​ af afdøde
  • Rustvognskørsel (1×15 km) på hverdag
  • Hvid, bionedbrydelig urne
  • Ansøgning om begravelseshjælp op til 12.950 kr.
  • Online dødsannonce og mindeside

Der kan komme tillæg ved lang kørsel. Desuden skal du regne med udgifter til krematorie og urnenedsættelse eller askespredning, som varierer fra kommune til kommune.

Kan man stadig tage en personlig afsked?

Ja. Selvom du vælger en bisættelse uden ceremoni, er der stadig mulighed for at tage afsked – på din måde:

  • En rolig stund, når afdøde lægges i kisten
  • Et privat mindesamvær med familie og venner
  • En personlig mindeside med billeder og hilsner
  • En mindre ceremoni ved urnenedsættelsen eller askespredningen

Afskeden behøver ikke at være stor for at være meningsfuld. Det vigtigste er, at den føles rigtig for dig og dine nærmeste.

Er det det rigtige valg for dig?

Ønsker du en enkel og rolig afsked uden praktiske bekymringer? Så kan en bisættelse uden ceremoni være den rette løsning. Vi hjælper dig trygt igennem hele forløbet – med respekt for både dine og afdødes ønsker.

Kontakt os i dag – vi sidder klar til at hjælpe dig videre.

Din online bedemand

Vi er klar ved telefonen døgnet rundt

Hos BedreBegravelse er vi alle uddannede bedemænd, og arbejder alle efter de samme anerkendte procedurer med stor respekt for din situation. 

Potrætbillede af Lene Vincent, bedemand BedreBegravelse
Lene Vincent

Lene har flere års erfaring som bedemand hos BedreBegravelse. Hun kan rådgive og arrangere en komplet bisættelse eller begravelse over hele landet.

For Lene er det vigtigt at være empatisk og lyttende, når hun taler med de pårørende for at sikre sig, at den sidste afsked bliver så personlig som muligt.

Bedemand Bente Rasmussen
Bente Rasmussen

Bente har flere års erfaring som bedemand. Hun sidder til hverdag på vores kontor i Fredericia, men har erfaring med at arrangere begravelser og bisættelser i hele landet.

Det vigtigste for Bente er, at I føler jer godt hjulpet, og at hun er nærværende, så alle detaljerne kommer på plads.