Hvad betyder kremering?
Kremering eller ligbrænding betyder, at man brænder en afdød person på et krematorium. Efterfølgende kan asken nedsættes på en kirkegård eller en skovgravplads. Alternativt kan asken spredes over havet.
Kremering som begravelsesform bliver stadig mere populær i Danmark og tilbyder et alternativ til den traditionelle kistebegravelse. Cirka 83 % af danskerne vælger i dag kremering, og det er især populært i byområder.
Historien bag kremering
Kremering blev først tilladt i Danmark i 1892 som et middel mod smittefare fra afdøde under koleraepidemier i Europa. Det første lig blev kremeret i 1893, men først i 1975 blev kremering sidestillet med jordbegravelse ved lov.
BedreBegravelse er en del af Begravelse Danmark, som har rødder tilbage til Dansk Ligbrændingsforening, stiftet i 1881. Dengang blev ideen om ligbrænding mødt med skepsis fra myndigheder og kirken, og medlemmer skulle dokumentere deres ønske om kremering. Dette førte til, at Dansk Ligbrændingsforening fra starten af 1900-tallet tilbød en række forskellige forsikringsordninger, hvor danskere kunne spare op til dette.
I dag er historien som sagt en hel anden, da over 80 % af danskerne ønsker at blive kremeret ved deres bortgang.
Hvordan foregår en kremering?
Før kremeringen
De fleste vælger at afholde en ceremoni inden selve kremeringen, typisk kendt som en bisættelse. Ceremonien kan finde sted i en kirke, et kapel eller et andet sted med personlig betydning. Højtideligheden afsluttes normalt med, at de nærmeste pårørende bærer kisten ud til den ventende rustvogn, der derefter transporterer kisten til krematoriet.
Afdøde kan også køres direkte fra for eksempel hospitalet til krematoriet, hvis der ikke ønskes en ceremoni.
Under kremeringen
Selve kremeringsprocessen foregår på et krematorie. Her bliver kisten placeret i en ovn, der opvarmes til 800-1.000 grader. Forbrændingen tager typisk 1-2 timer afhængigt af afdødes højde og vægt. Krematoriet er designet til at sikre, at hele forløbet foregår med respekt og dækker alle lovmæssige krav.
Efter kremeringen
Efter kremeringen samles, afkøles og behandles asken for at fjerne rester som proteser, der kan genanvendes. Asken bliver til sidst hældt ned i en urne eller et askerør.
Typisk går der 4-6 dage fra bisættelsen, til urnen er klar til afhentning af bedemanden eller familien for urnenedsættelse på kirkegården, i skoven eller efterfølgende askespredning.
Hvad koster en kremering?
Prisen for en kremering varierer mellem 2.700 og 5.000 kroner, afhængigt af det enkelte krematories takster og kommunen, hvor afdøde boede. Hos BedreBegravelse har vi ingen indflydelse på kremeringstaksterne. Vi hjælper dig blot med at vælge det mest passende krematorium baseret på pris, placering og behov, og du betaler derfor kun den egentlige kremeringspris, uden tillæg.
Hvordan kan BedreBegravelse hjælpe dig?
Hos BedreBegravelse tilbyder vi professionel rådgivning og hjælp til alle aspekter af kremeringsforløbet. Vi sørger for, at dine ønsker bliver opfyldt og skaber en tryg ramme for den sidste afsked. Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om dine muligheder.