Et gravsted er mere end blot en plads på en kirkegård; det er den sidste hvileplads for den afdøde. Det er derfor vigtigt at vælge et sted, som afspejler den afdødes og de pårørendes ønsker. Hos BedreBegravelse står vi klar til at vejlede dig gennem alle beslutninger og sikre, at alt fra placering til vedligeholdelse håndteres med største omhu.
Typer af gravsteder
Et gravsted er det sted på en kirkegård eller anden godkendt begravelsesplads, hvor kisten eller urnen nedsættes. Gravstedets udformning kan variere: Det kan være tydeligt adskilt fra andre gravsteder med for eksempel en hæk, markeret med en gravsten på en fælles plæne eller være helt anonymt. Valget af gravsted afspejler ofte personlige præferencer og behov hos de pårørende, som ønsker at mindes den afdøde på en særlig måde.
Overordnet set findes der 3 forskellige typer af gravsteder: Traditionelle gravsteder, ukendt fællesgrav og kendt fællesgrav.
Traditionelle gravsteder
For dem, der ønsker et personligt, afgrænset gravsted, tilbyder kirkegårde traditionelle gravsteder med klar markering af gravstedet og mulighed for at indrette med blomsterbed, gravsten og perlesten. Traditionelle gravsteder kan overordnet set inddeles i kiste- og urnegravsteder, hvor forskellen på de to er størrelsen på gravstedet og brugsretten til dette, da en kiste fylder mere i jorden og har en længere nedbrydningstid. En form for traditionelt gravsted kan desuden være et familiegravsted, hvor det er muligt at nedsætte flere personer på samme gravsted.
Prismæssigt ligger det traditionelle gravsted i samme prisklasse som et gravsted i den kendte fællesplæne, dog uden gartnerservice, vedligeholdelse og renholdelse. På de fleste kirkegårde er det dog muligt at få gravstedet vedligeholdt af kirkegårdens personale mod betaling. Dermed kan afdøde få et gravsted, uden at de pårørende får pålagt forpligtelser om vedligehold og pasning.
Ukendt fællesgrav
I modsætning til det traditionelle gravsted er de enkelte gravsteder på ukendt fællesgrav hverken markeret med en sten eller afgrænset fra hinanden med en hæk eller hegn. Der er i stedet tale om en stor plæne, hvori urnen bliver nedsat. Som udgangspunkt kan man som pårørende ikke få oplyst, hvor en bestemt urne er nedsænket i en fællesgrav, og gravpladsen vil derfor være anonym.
Denne type gravsted er en god løsning, hvis der ikke er pårørende til at besøge og vedligeholde gravstedet. En del ønsker desuden fællesgrav i deres sidste vilje netop for, at de pårørende ikke skal ulejliges med at vedligeholde gravstedet. Dog er der mange pårørende, der ønsker muligheden for at besøge et gravsted. I disse tilfælde er en kendt fællesgrav en god middelvej.
Ved et gravsted på ukendt fællesgrav betaler man et engangsbeløb for pladsen, og denne kan ikke fornyes, når brugsretten udløber. Dette engangsbeløb dækker alle de generelle udgifter til vedligeholdelse af gravpladsen og kirkegården som helhed.
Kendt fællesgrav
Kendt fællesgrav minder i mange henseender om ukendt fællesgrav. Her har de pårørende blot mulighed for at lægge en plænesten på graven, der markerer denne. Det giver også de pårørende et specifikt sted, de kan besøge for at mindes den afdøde.
Ligesom ved et gravsted på ukendt fællesgrav betaler man ved denne type gravsted et engangsbeløb, der dækker alt vedligeholdelse inden for gravstedets aftalte brugsret. Det betyder også, at de pårørende ikke pålægges noget vedligeholdelsesarbejde ved denne type gravsted. Brugsretten til gravstedet kan normalt fornyes, når den udløber.
Hvor kan man blive begravet?
Alle gravsteder skal være på godkendte begravelsespladser. Det er kirkeministeriet, der godkender begravelsespladser i Danmark, og flertallet af disse ligger på folkekirkens kirkegårde, der hører under kommunen. Mange kirkegårde har også ikke-religiøse afsnit eller afsnit for andre trossamfund. Der findes endvidere private kirkegårde, der bestyres af det tilhørende trossamfund, samt enkelte kommunale begravelsespladser for andre religioner end den kristne. Som udgangspunkt skal gravstedet ligge i afdødes eget sogn, men man kan altid ansøge om at få en gravplads i et andet sogn.
Det er også muligt at nedsætte urner på private grunde på mindst 5.000 m2. Pårørende skal i sådanne tilfælde ansøge om tilladelse til dette. Man må ikke opsætte sten eller monumenter på privat grund ved gravstedet, og det er heller ikke tilladt at foretage kistebegravelser på privat grund.
Et alternativ til urnenedsættelse på et gravsted er at sprede asken på åbent hav. Det betyder også, at afdøde ikke får et gravsted.
Pris på et gravsted
Prisen på et gravsted afhænger typisk af, om der er tale om et kiste- eller urnegravsted, om afdøde var medlem af Folkekirken eller ej samt af afdødes bopælskommune. Derudover varierer prisen kommunerne/kirkegårdene imellem, da kommunerne selv sætter prisen på gravstederne, og hver kirkegård fastsætter rammerne for gravstederne i forhold til krav om blandt andet vedligeholdelse. Der vil derfor også skulle medregnes omkostninger til sådanne ydelser, hvis de skal udføres af kirkegårdens personale. Taksterne for et gravsted og vedligeholdelse kan sædvanligvis findes på kommunernes hjemmeside.
Alle gravsteder har en fredningsperiode, hvor graven skal bestå. Den er på minimum 20 år for kistegravsteder og 10 år for urnegravsteder. Derefter er det muligt at forny gravpladsen, hvor der også kan vælges vedligeholdelse og lignende. Hvis de pårørende ikke ønsker at bevare et gravsted længere, ryddes det efter fredningsperioden.
Lad BedreBegravelse hjælpe
Hos BedreBegravelse hjælper vi dig med at finde den rette hvileplads til din kære. Takket være vores store erfaring har vi et godt overblik over mulige kirkegårde i de forskellige sogn og kan hjælpe med alle praktiske aspekter forbundet med at vælge og bestille et gravsted. Vi sørger derudover også for at give de pårørende et økonomisk overblik over udgifter til gravpladsen baseret på ønskerne til denne og kravene til vedligeholdelse.
