Skriv om dine ønsker til begravelse eller bisættelse
Ved at planlægge din egen begravelse eller bisættelse giver du dine efterladte en uvurderlig gave: Klarhed og ro i sindet. Med BedreBegravelses værktøj til at udfylde den sidste vilje kan du nemt udtrykke dine præferencer for din begravelse eller bisættelse, hvilket er en værdifuld hjælp for dine efterladte i en ellers udfordrende tid, som er præget af mange svære valg. Download Min Sidste Vilje elektronisk som skrivebar pdf, og gør dine tanker om din afsked tydelige og forståelige.
Livets store begivenheder får os ofte til at reflektere over vores egen død, og hvordan, vi ønsker, vores sidste rejse skal se ud. Du kan vælge at dele disse tanker mundtligt med dine nærmeste, eller bruge skabelonen for Min Sidste Vilje fra BedreBegravelse til at sikre, at dine tanker og ønsker er klart kommunikeret, hvilket fjerner eventuelle usikkerheder og sikrer en handling/ceremoni, der ærer dit minde præcist som ønsket.
Hvordan udfylder man Min Sidste Vilje?
Hensigten med Min Sidste Vilje er at skabe en dialog og gøre det let at tage stilling til de mange spørgsmål, der opstår i forbindelse med et dødsfald.
Ved at downloade vores digitale version af Min Sidste Vilje får du en skabelon, som gør det let for dig at tage stilling til de væsentligste forhold relateret til din sidste rejse. Vores folder beder dig blandt andet tage stilling til spørgsmål som:
- Begravelse eller bisættelse?
- Kirke eller kapel?
- Gravsted eller askespredning?
Her er det vigtigt at bemærke, at det er op til den enkelte, om man ønsker at forholde sig til og udfylde alle punkterne i skemaet eller blot forholde sig til de ting, som er særligt vigtige for netop dig. Men jo mere du udfylder på forhånd, jo mindre skal dine pårørende forholde sig til i tilfælde af din bortgang.
Det er også vigtigt at bemærke, at ens ønsker kan ændre sig over tid. Det kan derfor være nødvendigt at justere eller opdatere ens nedskrevne ønsker. I disse tilfælde er det vigtigt at påføre dato på dokumentet, så der ikke opstår tvivl om hvilket dokument, der er det aktuelle.
Er Min Sidste Vilje juridisk bindende?
Min Sidste Vilje er ikke juridisk bindende på samme måde som et testamente, men det er en dybdegående måde at videregive dine ønsker omkring din begravelse eller bisættelse til dine nærmeste. Vi har erfaret, at familier, som har adgang til Min Sidste Vilje, altid stræber efter at opfylde disse ønsker så nøjagtigt som muligt inden for de gældende regler og love og uden, at det overstiger de økonomiske midler, som de pårørende har til rådighed.
Det er derfor vigtigt, at din familie kender til dokumentets eksistens, og at det er let tilgængeligt. Det bedste er simpelthen at meddele dem, hvor det ligger – gerne samme sted du opbevarer dine personlige dokumenter som dåbsattest, vielsesattest eller pas.
Du kan få udleveret et gratis eksemplar af Min Sidste Vilje til udfyldelse i en af Begravelse Danmarks forretninger. Alternativt kan du downloade dokumentet her på siden og udfylde det på computeren, hvorefter du kan udskrive det, eller gemme det som en fil til senere redigering eller deling med din familie.
Forudbetalt begravelse
At planlægge sin sidste vilje er et skridt mod ro og klarhed. En naturlig forlængelse af dette er muligheden for at forudbetale din begravelse eller bisættelse.
BedreBegravelse er en del af Begravelse Danmark, der ejes af de mere end 40.000 opsparere i Begravelseskassen Danmark. Med Begravelseskassen Danmarks forudbetalingsmuligheder kan du sikre, at alle økonomiske aspekter er ordnet på forhånd. Dette aflaster dine pårørende for den økonomiske byrde i en allerede svær tid. Forudbetaling giver dig også mulighed for at fastlåse prisen, undgå fremtidige prisstigninger og sikre, at alt forløber som planlagt. Besøg vores hjemmeside for mere information og skræddersy en plan, der passer til dine ønsker og behov.
Kontakt os for mere information
Hvis du har brug for yderligere information eller hjælp til at udfylde Min Sidste Vilje, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 70 25 25 33 eller mail service@bedrebegravelse.dk.
Derudover er du også velkomme til at besøge en af Begravelse Danmarks forretninger for en uforpligtende samtale. I vores forretninger tilbyder vi både hjælp til at udfylde og opbevare Min Sidste Vilje elektronisk samt diskutere mulighederne for en forudbetalt begravelse, så dine pårørende ej heller skal stå med den økonomiske byrde, der er forbundet med den sidste afsked.