Askedeling

Askedeling kan være en smuk måde at opfylde afdødes ønsker på, især når der er tilknytning til flere steder. Hos BedreBegravelse står vi klar til at hjælpe og rådgive jer gennem hele forløbet, så alt forløber trygt og værdigt.

Hvad er askedeling?

Askedeling er en praksis, hvor afdødes aske opdeles i to lige store dele, så den kan nedsættes eller spredes på forskellige steder. Dette kan være relevant, hvis afdøde havde en stærk tilknytning til flere geografiske områder, eller hvis der er et ønske om, at asken skal spredes over havet og samtidig nedsættes på en kirkegård.

Her er det vigtigt at bemærke, at myndighederne stiller krav om, at fordelingen sker i to lige store urner – det er ikke muligt at dele i uens mængder.

Askedeling og askespredning til havs

Hvilke former for askedeling er tilladt?

I Danmark accepteres kun visse kombinationer af askedeling:

Tilladt:

  • Urnenedsættelse på kirkegård i Danmark kombineret med askespredning over åbent hav
  • Urnenedsættelse på kirkegård i Danmark kombineret med transport af urne til udlandet (for eksempel hvis afdøde havde familie eller rødder i et andet land)

Ikke tilladt:

  • Urnenedsættelse på to forskellige kirkegårde i Danmark
  • Askespredning over åbent hav flere steder

Tilladelser og regler

For at gennemføre en askedeling kræves der en dispensation fra det lokale kirkestift, hvilket kan tage op til 14 dage at få godkendt. Tilladelsen gives typisk i situationer, hvor der er en stærk emotionel, geografisk eller familiemæssig begrundelse for delingen. I ansøgningen skal det desuden fremgå, at det var afdødes udtalte ønske at få asken delt. Det er vigtigt, at ønsket om askedeling fremgår tidligt i forløbet – gerne allerede ved første samtale med bedemanden – så ansøgningen kan indsendes i tide.

Når askedelingen er godkendt, vil krematoriet udlevere to urner med aske, som derefter kan transporteres til de ønskede lokationer. Hvis asken skal til udlandet, kan BedreBegravelse assistere med alt det nødvendige papirarbejde og sikre, at transporten sker under de korrekte forhold. Urnen vil blive leveret i en transportkasse, som gør det muligt for familien selv at fragte urnen til udlandet.

Hos BedreBegravelse hjælper vi jer med at søge de nødvendige tilladelser og sørger for, at alle formaliteter er på plads, så I kan fokusere på at tage afsked på en måde, der føles rigtig for jer.

Hvordan foregår en bisættelse ved askedeling?

Askedeling ændrer ikke ved, at der er tale om en bisættelse. Hvis afdøde ønskede kremering, vil bisættelsen finde sted, som den normalt ville, med eller uden ceremoni. Efter kremeringen kan asken deles, og de to urner udleveres, når tilladelsen er på plads. BedreBegravelse kan arrangere en smuk bisættelse, enten i en kirke, kapel eller uden ceremoni, hvis dette ønskes.

Askedeling - Ceremoni i kirken

Ofte stillede spørgsmål om askedeling

Hvad betyder askedeling?

Askedeling betyder, at afdødes aske opdeles i to lige store dele og placeres i hver sin urne. Det giver mulighed for at kombinere forskellige afskedsformer, fx urnenedsættelse på en kirkegård og askespredning over havet.

Hvornår vælger man askedeling?

Det kan være et ønske, hvis afdøde havde tilknytning til flere steder, eller hvis familien ønsker en urne på en kirkegård, samtidig med at en del af asken spredes over åbent hav.

Er askedeling altid tilladt?

Nej. Der skal søges dispensation fra det lokale stift, og tilladelse gives kun i særlige tilfælde. Man kan fx ikke få tilladelse til at dele asken mellem to danske kirkegårde eller sprede den over havet flere forskellige steder.

Hvad kræves for at få tilladelse til askedeling?

Det skal fremgå, at askedelingen var afdødes ønske, og ansøgningen skal begrundes med en følelsesmæssig eller geografisk tilknytning. Sagsbehandlingen kan tage op til 14 dage.

Kan man få afslag på askedeling?

Ja, det kan ske. Hvis ønsket ikke vurderes at være tilstrækkeligt begrundet, kan stiftet afslå ansøgningen. Der lægges normalt vægt på, at det var afdødes eget ønske, eller at der foreligger en særlig geografisk eller familiemæssig begrundelse.

Hvad sker der, når tilladelsen er givet?

Krematoriet udleverer to urner med asken. BedreBegravelse hjælper med alt det praktiske og sørger for, at urnerne transporteres på en værdig og lovlig måde.

Ændrer askedeling på selve bisættelsen?

Nej. Bisættelsen foregår på samme måde som ellers – med eller uden ceremoni. Først efter kremeringen deles asken, og de to urner udleveres, når tilladelsen er på plads.

Hvordan kan BedreBegravelse hjælpe?

Hos BedreBegravelse forstår vi, hvor vigtig en værdig afsked er. Vi tilbyder professionel hjælp, hvor I kan være sikre på, at alle regler overholdes, og at forløbet bliver så nemt og bekvemt for jer som muligt. Som en del af Begravelse Danmark tilhører vi en organisation med lokale bedemænd fordelt over hele landet​, hvilket sikrer, at vi kender til de lokale forhold og kan rådgive jer bedst muligt.

Vi står klar til at hjælpe jer gennem hele forløbet, lige fra indhentning af nødvendige tilladelser til transport af urnen. Kontakt os for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe jer med at opfylde jeres ønsker på en måde, der føles rigtig for jer.

Din online bedemand

Vi er klar ved telefonen døgnet rundt

Hos BedreBegravelse er vi alle uddannede bedemænd, og arbejder alle efter de samme anerkendte procedurer med stor respekt for din situation. 

Potrætbillede af Lene Vincent, bedemand BedreBegravelse
Lene Vincent

Lene har flere års erfaring som bedemand hos BedreBegravelse. Hun kan rådgive og arrangere en komplet bisættelse eller begravelse over hele landet.

For Lene er det vigtigt at være empatisk og lyttende, når hun taler med de pårørende for at sikre sig, at den sidste afsked bliver så personlig som muligt.

Bedemand Bente Rasmussen
Bente Rasmussen

Bente har flere års erfaring som bedemand. Hun sidder til hverdag på vores kontor i Fredericia, men har erfaring med at arrangere begravelser og bisættelser i hele landet.

Det vigtigste for Bente er, at I føler jer godt hjulpet, og at hun er nærværende, så alle detaljerne kommer på plads.