Sådan foregår en begravelse som mormon
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, almindeligt kendt som Mormonkirken, er en kristen kirke, der oprindeligt blev etableret af Frelseren i Bibelens Nye Testamente. Så mormoner er hverken katolikker eller protestanter, men tættere på den oprindelige kristne tro. I religionen gør man ikke brug af moderne trosbekendelser.
En begravelse for et medlem af Sidste Dages Hellige ligner meget en almindelig højtidelighed i folkekirke-regi for gennemførelse af en begravelse i kiste. Det er de samme kristne begravelsesskikke med tre salmer, prædiken, en bøn og velsignelse, før kisten jordfæstes på kirkegården.
Alle er velkomne til at deltage i templet, for eksempel i Jesu Kristi Kirke på Frederiksberg, i Søborg, Odense, Aalborg, Aarhus og andre større danske byer.
Bedemanden arrangerer alt, og selve begravelsesritualet er meget det samme, som hvis man deltager i en begravelse i folkekirken. Der er dog forskelle, som primært går på afdødes påklædning.
Når bedemanden ankommer til kirken, iklædes afdøde et specielt ligklæde – det hellige undertøj. Klædet har stor åndelig betydning for mormoner, og vi er som bedemænd meget opmærksomme på dette.
Når iklædningen er sket, forsegles kisten, og den bæres ind til Templets alter. Familien møder deltagerne ved højtideligheden, og der lægges blomster ind til kisten. Selve højtideligheden varer en halv til en hel time og ledes normalt af en biskop i kirkesalen.
Stemningen ved en begravelse er generelt fredfyldt og afspejler den religiøse tro på, at familier kan genforenes i himmeriget efter dette liv. Tro, håb, og sommetider også glæde, er den ønskede stemning ved handlingen. Naturligvis sørger de pårørende, familien og afdødes venner over deres tab, men handlingen minder dem om, at de vil være med deres kære igen i himmeriget, hvilket bringer dem trøst.
Højtideligheden afsluttes med udbæring til rustvogn, da der som regel foregår kortegekørsel til den planlagte gravplads, hvor biskoppen gennemfører begravelsesritualet.
Få hjælp til at planlægge en mormonbegravelse
Hos BedreBegravelse har vi erfaring med at arrangere mormonbegravelser med respekt for troens traditioner og ønsker. Uanset om du allerede har styr på detaljerne, eller har brug for vejledning, står vi klar til at hjælpe dig videre – med nærvær, overblik og tryghed.
Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale og få støtte til at skabe en værdig afsked.